Bondemad på sæteren

En af fornøjelserne ved vandreture i Alperne er at opleve de små beværtninger, man støder på undervejs. Er man heldig (eller planlægger godt) løber man ind i et måltid varm mad midt på dagen, eller man falder forbi et sted til kaffe og kage ud på eftermiddagen.

Oprindelig har disse små steder været sommer-bondegårde, hvor konen som bi-beskæftigelse har serveret for de (ret få) forbipasserende. Heroppe på gårdene består måltiderne af de råvarer, der nu er tilgængelige uden køleskab: Kartofler, æg og røget flæsk. Suppleret af brød, øl samt mælkeprodukter lige fra køerne. Det giver et reduceret spisekort, som nogen nok vil kalde en "bondsk" menu.

Nu om dage er beværtningerne i praksis en blanding mellem professionelle restauranter og bondegårds-servering. I Tyrol og Sydtyrol bruger man navnet Jausenstation om disse beværtninger, der serverer enkle måltider ude i bjergene.

Til menuen hører rösti, omeletter, råstegte kartofler med "speck" og spejlæg. Men ofte også den søde og solide Kaiserschmarrn, som er pandekager skåret i stykker, med flormelis og marmelade.

Kommer man forbi et af de regulære, små mejerier serverer man gerne hjemmelavet yougurt eller is, gerne serveret med friske bær. Det skal man virkelig prøve!

Kaffen kan dog være af vekslende kvalitet. Barista kaffe skal man ikke drømme om, måske risikerer man at få Neskaffe.

I dag hentes forsyninger i rigt mål op til beværtningerne med traktor, små svævebaner eller sågar med helikopter. Det betyder naturligvis, at det ikke kan være ligeså billigt som nede i dalen. Sørg for at have kontanter med til betalingen.

Glacial rundsav skaber de flotte tinder

Forskning tyder på, at bjergenes maks-højde bliver 1.500 meter over snegrænsen. Snegrænsen i Alperne er ca. ved 3.000 meter, og det giver altså de højeste tinder en højde på 4.500 meter. Teori og virkelighed passer meget godt sammen i denne region.
Grunden er, at gletchere og tø-frys er de mest effektive nedbrydningsmekanismer. Mere effektive en strømmende vand.
Der opstår i tidens løb en balance mellem bjergkæde opbygning (tektoniske løft, når kontinentalplader støder sammen) og nedbrydning.
Alperne bliver løftet, men ikke så hurtigt som fx Himalaya. Alperne er i noget nær balance, så når tiden går, skal højderne på bjergene på kortene ikke ændres ret meget.
Noget af det lækreste vandreterræn i godt sommervejr er over trægrænsen og under snegrænsen. Dvs. i højderne 2.000 - 3.000 meter, men oftere mellem 2.000 og 2.400 meter. For terrænet bliver stejlere og mere ujævnt højere oppe. De gode panorama vandrestier ligger på "hylderne", hvor istidens gletchere flød stille og roligt mod lavlandet uden is.
Regnestykket med de 1.500 meter er blevet til ved simpelthen at studere jordens landmasser. Arealer, højder, breddegrader er sat sammen, og producerer dette resultat, der harmonerer pænt med detailstudier af erosionen.
>> Læs nærmere

Om at gå i flok

Vandrestierne tillader ikke en stor klump af vandrere i forvirret uorden. Der er plads til én ad gangen, nogen gange to side om side, der kan gå og sludre. Der er forskel på, hvordan vandrere har det med at snakke og følges ad. Nogen synes simpelthen at snak ikke hører hjemme, og foretrækker, at der er roligt, så lyde og dyreliv bedre kan nydes.

Uanset hvad, så går større grupper vandrere som regel "i stykker" fordi tempoet er uens. Det er helt naturligt. Bare forskellene i temperament og fysisk form ikke er al for store. I så fald har vi haft en dårlig aftale fra morgenstunden.

Hvad er så det bedste at gøre, når tempoet er forskelligt? Jeg har det selv sådan:

• Brug kort eller hav tydelige aftaler om, hvor turen fører os hen
• Aftal hvor etapen fører os hen, så de hurtige kan gå i forvejen og vente på resten - hvad går vi efter på skiltene?
• Fordel vand og snacks ligeligt mellem deltagerne
• Blandt de langsomme vandrere befinder jeg mig som regel som vandrefører
• Vi har altid telefonerne åbne til sms eller opkald - hvis noget skulle gå galt
• Sørg for at gruppen efter frokost kan splittes helt op, når fortroppen kender til togtiderne fremme ved målet

Danskere er ikke så disciplinerede i vores flokmentalitet, som fx. japanere i Alperne. Heldigvis. Japanerne bliver ofte utrygge, hvis nogen sakker agterud for at fotografere eller kigge i kikkert. Jeg har lige skrevet en artikel om japanerne som en særlig flok.

Campingpladser i Schweiz

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er dyrt at bo på hotel i sæsonen de bedste steder i Schweiz.  Et billigt hotel koster 500 kr. per nat per person. Det betyder, at mange børnefamilier, og andre, der ikke er nogenlunde ved muffen, må holde sig væk.

Det er rigtig synd.

Camping i Schweiz er et vældig godt alternativ:

• Det er billigt (80-120 kr. per nat per person)
• Der er gode og rene faciliteter
• Det sikrer et godt samvær i gruppen (når man ligger i nærheden af hinanden)
• Medbragt køkken-alrums telt er godt til regnvejr og opbevaring
• Man nyder vejret, flodens brusen (på lidt afstand) og oplever døgnvariationen

Det er som regel sådan, at campingbiler og fastliggere har et eget afsnit, mens vandrere, bjergbestigere og mountainbikere ligger i små telte et separat sted. Stemningen er meget international, og man falder let i snak med hinanden blandt de små telte på tværs af rejsegrupper.

Skulle vejret være meget vådt, begynder det at være lidt surt at ligge på camping. Men heldigvis er der vaskemaskiner og tørretumblere på pladserne. Og det er meget sjældent, at det finder på at regne sammenhængende mere end 1-2 dage.

Der er ikke som sådan grill-pladser, men nogen steder kan man få brænde og tænde bål. Så grill-entusiaster kan finde afløb og kreere dejlig grill-mad i tillæg til maden på Trangia-campingblus.

Til at lave mad i øvrigt foretrækker jeg klart Trangia. Både sprit- og gasversionen er fin, og når man laver mad på en stribe blus samtidig kan man kreere fine måltider til et hold på 12 uden store problemer. Det betyder at aftensmaden hjemme på campingpladsen kan blive et højdepunkt på dagen, nøjagtig som det bør være på en ferie.

Nogen steder er der køleskab direkte til rådighed, andre steder kan man bede indehaveren om at få lagt madvarer på køl. Og der er altid skyggefyldte og diskrete steder, hvor mad i tætsluttende bokse kan opbevares. Det bliver nemlig varmt i dalen i løbet af dagen. Tætsluttende bokse anbefales af hensyn til regn, myrer og strejfende hunde.